torsdag den 19. marts 2015
Vikingemuseet Aarhus
Museet i Aarhus er et specielt museum. Ved at gå ned af en trappe som har tal der tæller mere end 1000 år tilbage føler man at man går tilbage i tiden. Selve udstillingen er fund som er fundet lige netop der hvor museet ligger.
Noget af det første man ser når man kommer ned er en opstilling af, hvordan Århus så ud i vikingetiden. Opstillingen skulle vise at Århus dengang var en handelsby. Rundt om byen var der en forsvarsvold som skulle beskytte mod angreb udefra og sikre at der var kontrol over hvem der bevægede sig ind i byen og hvem der forlod byen.
Der er skrevet mange oplysninger på væggene om hvad der forgik i vikingetiden og der var bygget et hus så man kunne se hvordan husene så ud dengang. Husene var meget små og i midten af huset var et aflangt ildsted, hvor maden blev lavet. Langs væggene var der brikse, som man kunne sidde eller sove på. I den ene ende af huset stod dyrene opstaldet, hvis gården ikke havde separate stalde.
Der var bl.a. også fundet huse, brønde, hegn, gadeforløb, affaldsgruber, værktøj, keramik, lerkar, dyreknogler, jernknive, hvæssesten, kværnsten, pilespidser, bennåle og perler som også er udstillet.
På museet var udstillet en mand som skulle have levet i 800-tallet. Han var 170cm høj og spinkel, hans hoved mangler på nær hans kæbe. Hans kranie og overarm er ikke fundet men kæben blev fundet lidt fra og passede godt med mandens alder. Manden er den ældste århusianer man har fundet. Måden han ligger på kunne tyde på en mordgåde fra vikingetiden. Manden havde slidgigt i den øverste del af lænden samt den midterste del af ryggen.
Museet i Aarhus er et specielt museum. Ved at gå ned af en trappe som har tal der tæller mere end 1000 år tilbage føler man at man går tilbage i tiden. Selve udstillingen er fund som er fundet lige netop der hvor museet ligger.
Noget af det første man ser når man kommer ned er en opstilling af, hvordan Århus så ud i vikingetiden. Opstillingen skulle vise at Århus dengang var en handelsby. Rundt om byen var der en forsvarsvold som skulle beskytte mod angreb udefra og sikre at der var kontrol over hvem der bevægede sig ind i byen og hvem der forlod byen.
Der er skrevet mange oplysninger på væggene om hvad der forgik i vikingetiden og der var bygget et hus så man kunne se hvordan husene så ud dengang. Husene var meget små og i midten af huset var et aflangt ildsted, hvor maden blev lavet. Langs væggene var der brikse, som man kunne sidde eller sove på. I den ene ende af huset stod dyrene opstaldet, hvis gården ikke havde separate stalde.
Der var bl.a. også fundet huse, brønde, hegn, gadeforløb, affaldsgruber, værktøj, keramik, lerkar, dyreknogler, jernknive, hvæssesten, kværnsten, pilespidser, bennåle og perler som også er udstillet.
På museet var udstillet en mand som skulle have levet i 800-tallet. Han var 170cm høj og spinkel, hans hoved mangler på nær hans kæbe. Hans kranie og overarm er ikke fundet men kæben blev fundet lidt fra og passede godt med mandens alder. Manden er den ældste århusianer man har fundet. Måden han ligger på kunne tyde på en mordgåde fra vikingetiden. Manden havde slidgigt i den øverste del af lænden samt den midterste del af ryggen.
onsdag den 18. marts 2015
Moesgaard Museum
Den Gamle By
I Den Gamle By er der bygninger samlet fra hele landet fra 1680-1980.
Møntmestergården er en bygning, der har overlevet i to et halvt årti. Den blev bygget i 1683 i København som bindingsværkshus, men blev i 1700-tallet opbygget i fineste barokstil. Alle møntmestrene har igennem tiderne boet der, og siden hen har der boet finere adelsfolk som ambassadøren fra Rusland.
Gården blev opdateret i 1767-1803 til rokokostil.
Den blev revet ned i 1944 i København, men genåbnet i Den Gamle By i 2009.
Sådan står Møntmestergården i dag i Den Gamle By i Århus.
Her ses et loftmaleri fra en af salene fra Møntmestergården. Der var meget fokus på engle og det storslåede under barokken. Barokken var populær i Danmark fra 1640-1730.
Her ses et billede fra en af festsalene i Møntmestergården. Inspireret af rokokoen. Møblerne står helt op til væggen, da det var meget populært for perioden. Rokokoen var populær i Danmark fra 1730-1760.
Der var også et hus fra H.C. Andersens tid. Det var genbos huset, hvor præstenenken med hendes
datter boede. Her brugte H.C. Andersen meget af hans barndomstid.
Billedet er fra http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/indledning/eilschous.jpg
H. C. Andersen skrev digte og tekster under romantikken. Romantikken var en litterær periode fra 1800-tallet til begyndelsen af Romantismen i 1824.
I Den Gamle By var også en skrædders stue fra klunketiden. Det der kendetegner klunketiden er store uldklunker og kvaster på møblerne (1880-1900). Som her kan ses på billedet.
torsdag den 12. marts 2015
Anmeldelse af teaterstykket "Hedda Gabler"
I øjeblikket bliver en ny-moderne fortolkning, af Henrik Ibsens gamle teaterstykke “Hedda Gabler” opført på Aarhus teater. Det oprindelige teaterstykke er fra det moderne gennembrud, og omhandler en kvinde ved navn Hedda Tesman, som er nyligt hjemkommet fra bryllupsrejse med manden Jørgen Tesman. Hedda Tesman lever i troen om at være en “fri” kvinde, som er herre i sit eget hus, der er drevet af sine lyster. Men tiden, altså det moderne gennembrud, er imod hende. I det moderne gennembrud skulle kvinden være hjemme og passe børn og hjemmet. De tog sig af alle huslige pligter, mens manden var på arbejde, og tjente penge. Når der kom gæster på besøg, var det også kvinden der skulle træde til og være værten for familien, og sørge for at gæsterne havde det bedst muligt. Det moderne gennembrud har påvirket Henrik Ibsen til at skrive stykket "Hedda Gabler". Han har højst sandsynligt skrevet stykket for at sætte fokus på kvinders rettigheder og muligheder. Hedda Tesman er gift med en mand, hun i virkeligheden ikke elsker, men har valgt af sikkerhedsmæssige årsager rent økonomisk. Hedda er meget inspireret af barndomsvennen Løvborgs levemåde, da han har løstrevet sig fra de normer der var i det moderne gennembrud. Hun føler sig tiltrukket af den frihed Løvborg har, men valgte Jørgen Tesman i stedet for Løvborg, da Tesman kunne give hende en form for sikkerhed, som Løvborg ikke kunne. Heddas valg, førte dog til en længsel efter det spænende og uforudsigelige, og hun ender med at kede sig noget så galt.Selve teaterstykket hedder Hedda Gabler i stedet for Hedda Tesman, da Hedda mere opføre sig som sin faders(General Gabler) datter, end hun opfører sig som Jørgen Tesmans kone.
Hedda Tesman er en kvinde der formår at snurre alle hun omgås med, sammen i et tyndt spind. Hun har en evne til at få alle til at tiltro hende, og fortælle hende store personlige hemmeligheder. Dette kommer til udtryk i stykket, ved at alle skuespillerne bliver viklet ind i en trøje som Hedda bærer.
Abonner på:
Opslag (Atom)